Om arbejdskader som er anket - og vundet

Sygeplejersken der spiller rundbold og glider

I juni 1999 kommer et medlem til skade, mens hun som ansat på en daghøjskole underviser i sundhedslære. Hun spiller rundbold med eleverne. Det begynder at regne, og under løb efter bolden glider hun og pådrager sig et dobbeltbrud i anklen. Få måneder efter afviser Arbejdsskadestyrelsen, at der er tale om en arbejdsskade. Styrelsen mener, at ulykken er "forventelig" i forbindelse med hendes arbejde.

 

Efterspil: Den Sociale Ankestyrelse stadfæster afgørelsen om afvisning. Dansk Sygeplejeråd fører sagen for domstolene - og vinder sagen, først ved Landsretten og i januar 2003 ved Højesteret, hvor dommerafgørelsen var 5-0 i medlemmets favør.

 

Vendelagen er lagt forkert - sygeplejersken får diskusprolaps

En sygeplejerske kommer til skade under arbejdet med at vende en patient. Patienten ligger på et vendelagen, der skal gøre vendingen af patienten lettere for sygeplejersken. Da sygeplejersken forsøger at vende patienten, får hun ikke hjælp fra glidelagenet, der viser sig at være blevet lagt omvende i sengen. Som følge af den øgede belastning får sygeplejersken en diskusprolaps.

Efterspil: Både Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelsen afviser at anerkende hændelsen som en arbejdsskade. Dansk Sygeplejeråd udtager stævning mod Ankestyrelsen, og en lille uge inden det første retsmøde i Landsretten, anerkender Ankestyrelsen sagen som et ulykkestilfælde efter arbejdskadeforsikringsloven.

Sygeplejersken får diskusprolaps og afslag, men ender med erstatning på 1 million kroner

En sygeplejerske skal hjælpe en hofteopereret patient med at skifte stilling fra rygleje til sideleje. Sygeplejersken har flere gange tidligere uden problemer hjulpet patienten med at skifte stilling. Men den dag ulykken sker, stivner patienten midt i flytningen. For at patienten ikke skal falde tilbage i rygleje, griber sygeplejersken med venstre hånd om patienten lænd, hvorved der opstår et akavet vrid og smeter i ryggen. Sygeplejersken får en diskusprolaps.

Efterspil: Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse afviser flere gange at anerkende skaden. Først da Dansk Sygeplejeråd gennem en advokat udtager stævning mod Den Sociale Ankestyrelse, vælger Ankestyrelsen at genoptage sagen. Enden på det hele bliver at skaden anerkendes og medlemmet bliver tilkendt en erstatning på 1. million kroner.

Patienten hjælper uventet ikke med: Erstatning 1 million kroner

Under en nattevagt kommer en sygeplejerske i hjemmeplejen ud til en patient, som sygeplejersken plejer at skifte ble på. Patienten plejer selv at hjælpe til, men netop den aften er patienten svimmel og kan ikke medvirke på anden måde end ved at bruge sengegaljen. For at få patienten ind i sengen vil sygeplejersken elevere sengen højere op. Under dette er patienten ved at glide yderligere ud af sengen - og for at forhindre patienten i at falde, låser sygeplejersken patienten med sit knæ og griber patienten. 10-15 minutter efter at sygeplejersken har løftet patienten op i sengen, får sygeplejesken voldsomme smerter i ryggen.

Efterspil: Arbejdsskadestyrelsen og den Sociale Ankestyrelse afviser at anerkende skaden. Men da Dansk Sygeplejeråd gennem en advokat udtager stævning mod Den Sociale Ankestyrelse, genoptages sagen. Skaden anerkendes og sygeplejersken får tilkendt mellemste førtidspension og en erstatning efter arbejdsskadeforikringsloven på 1 million kroner.

Patientens raske ben knækker uventet sammen: Anerkendes til slut som en uforudset arbejdsskade

En sygeplejerske skal hjælpe en halvsidige lammet med at få bukser på. Patienten støtter på sit raske ben, der uventet knækker sammen. Sygeplejersken griber reflektorisk ud efter patienten for at hindre ham i at falde. Ved den uventede belastning får sygeplejersken et knæk i ryggen

Efterspil: Ankestyrelsen afviser at anerkende skaden med den begrundelse, at det ikke kunne vurderes som uventet at en patient med halvsidig lammelse har en dårlig mobilitet, altså det måtte være forventeligt at patienten kunne knække sammen i sit raske ben. Efter at DSR udtager stævning mod Ankestyrelsen genoptager styrelsen sagen. Sagen anerkendes med den begrundelse, at med en patient med halvsidig lammelse, kan man i forbindelse med pleje blive udsat for en betydelig og uforudset belastning, der går ud over, hvad man må være forberedt på i den givne arbejdssituation.

• Patienten kaster sig pludseligt bagover - sygeplejersken får knæk i ryggen
En sygeplejerske skal hjælpe en patient op at sidde i sengen. Sygeplejersken har sin arm bagom patienten, da patienten pludseligt kaster sig bagover. Sygeplejersken trækkes skråt fremover indover sengen - og får et knæk i ryggen.

Efterspil: Sagen afvises af Ankestyrelsen med henvisning til, at det er forventeligt at en patient pludseligt kan foretage en sådan bevægelse. Først da Dansk Sygeplejeråd udtager stævning mod Ankestyrelsen genoptages og anerkendes sagen. Sygeplejersken er uarbejdsdygtig på grund af skaden og modtager helbredsbetinget førtidspension.

• Patienten slipper uventet sit greb - retfærdigheden sker fyldest til sidst
En sygeplejerske skal sammen med en hjemmehjælper vende en klient i eget hjem ved hjælp af et stiklagen. Klienten hjælper sædvanligvis til ved at holde fast i sengehesten og løfte overkroppen op fra lejet under vendingen. Det gør patienten også denne gang, dog slipper han uventet midt under vendingen sit greb i sengehesten og falder ned i stiklagnet. Sygeplejersken får et voldsomt træk af klientens vægt i stiklagnet og får smerter i lænden.

Efterspil: Arbejdsskadestyrelsen afviser at anerkende hændelsen som en arbejdsskade med den begrundelse, at der ikke indtraf noget usædvanligt og at arbejdet ikke var uvant. DSR udtager stævning. Landsretten mener, at Ankestyrelsen skal anerkende hændelsen, da episoden går ud over hvad der måtte anses for sædvanligt forekommende i den foreliggende arbejdssituation. Og udover hvad en erfaren sygeplejerske måtte være forberedt på.

 

Relaterede sider:

• Definition på en arbejdsgiver, virksomhedsleder,
• Psykisk arbejdsmiljø- Spørgeguides til tilsyn
• Alvorlige arbejdsulykker skal udløse højere bøder
• Flere arbejdsskader anerkendes
• Hvornår skal man lave en APV?
• Arbejdsskadestyrelsen vurderer 10.000 sager på ny
• Filmsekvenser fra uddannelsen
• Arbejdsskade i udlandet