Følg os på Facebook

Cirkus Dannebrog får besøg af Arbejdstilsynet

Afsløringerne af de dårlige arbejdshold hos Cirkus Dannebrog fik Arbejdstilsynet til at tage affære.

20 timers arbejdsdag og tilbageholdelse af pas. Sådan er hverdagen forudenlandske medarbejderei Cirkus Dannebrog. Avisen.dk’s afsløringer af arbejdsforholdene i det hæderkronede cirkusfår nu Arbejdstilsynet til at gå cirkusset efter i sømmene.

”Den her historie er et vink om, at vi skal kigge nærmere på forholdene i Cirkus Dannebrog. Vi er obs på den navngivne virksomhed og tager ud på uanmeldt besøg inden længe,” siger Palle Graversgaard, chef for tilsynscentret i Midtjylland, hvor Haddie Enochs cirkus er registreret.

Arbejdet i et cirkus er ifølge Palle Graversgaard særligt hårdt, fordi det store telt skal hurtigt op og ned. Der er tale ommeget tungt arbejde i stor højde.

Tilsynschefen slår fast, at det ikke er lovligt at tvinge de ansatte til 20 timers arbejde om dagen, blandt andet fordi det er farligt.

Kørte lastbil med halvt lukkede øjne
Leonid Grabovskiy, der arbejdede for Cirkus Dannebrog, har beskrevet overfor Avisen.dk, hvordan han skulle køre lastbil i slutningen afen 20 timers arbejdsdage.

”Man skal normalt have 11 timer hvile. En arbejdsdag på 20 timer er en indlysende risikofaktor,” siger Palle Graversgaard.

Hverken Cirkus Dannebrog eller andre danske cirkusser har haft besøg af Arbejdstilsynet i en årrække. Men Arbejdstilsynet forsikrer, at de står for tur i den landsdækkende screening af samtlige danske virksomheder, der skal være gennemført i 2011.