Følg os på Facebook

Trygfonden her kan du søge projektstøtte.


Hvis I planlægger et kursus i førstehjælp - er det værd at overveje, om kurset kan blive dækket ind af Trygfonden.
 
Hvis du vil hjælpe andre, vil TRYGFONDEN kunne hjælpe Jer. Hvis du derfor har en idé, der kan øge trygheden for andre, kan du søge projektstøtte hos TrygFonden.TRYGFONDEN uddeler i år 15 mio. kr.
 

Før du søger

Det er muligt at søge TrygFonden om støtte til projekter, der foregår både regionalt og landsdækkende. De har to ansøgningsskemaer: ét til regionale og ét til landsdækkende projekter. For at sikre at din ansøgning ender det rette sted, bedes du afgøre, om dit projekt er regionalt eller landsdækkende.

Det, der afgør om et projekt er regionalt eller landsdækkende, er målgruppens placering. Hvis alle i målgruppen befinder sig inden for samme region, er projektet regionalt. Hvis målgruppen befinder sig i to eller flere regioner eller i hele landet er dit projekt landsdækkende.

 

Ansøgningsfrister

Til de regionale projekter er der ansøgningsfrist 1. marts og 1. september.

Til de landsdækkende projekter er der ansøgningsfrist 1. marts, 1. september og 1. november.

Der er en behandlingstid på fire måneder.
 
TrygFonden kan støtte projekter – store og små – der kan øge trygheden for folk i Danmark under følgende forudsætninger:
  • Projekterne skal høre naturligt under TrygFondens kerneområder: sundhed, sikkerhed eller anden samfundsnyttig aktivitet.
  • Projekterne skal være lokale eller landsdækkende.
  • Projekterne skal komme så mange som muligt til gode– enten i lokalområdet eller på landsplan.
TrygFonden prioriterer højt, at projektet er med til at få folk til at tage ansvar for egen og andres tryghed.